Cykling langs Kongeåen

Kongeå Cykling og Egnsbetonet ved åen.
Succesen med cykling langs Kongeåen gentages i 2016.
I 2015 startede eventen med cykelture langs åen, hvor bl.a. Arne Madsen, Føvling fortalte om Kongeåstiens tilblivelse.
Turene for 2016 er nu planlagt til tirsdage i uge 28 (12/7), 30 (26/7) og 32 (9/8) start kl. 19 og slut kl. 21.
Der cykles en tur på 16 – 18 km i den smukke natur, med indlagt kaffepause og fortælling om åen og egnsbetonet.
Turene starter ved Ravningvej 15 i Lintrup og slutter samme sted.
Fortællingerne vil ske undervejs og vi vil se på egnsbetonet ved Ribevej 66 i Tobøl.
På cykelturen krydser vi flere typer grænser flere gange – den gamle landegrænse, kommune grænsen mellem Esbjerg og Vejen, samt åen krydses bl.a. et sted i Esbjerg kommune – som næsten ingen kender.
Turleder er Thue Uhre Lauridsen, Rødding.

Generalforsamling i Borgerforeningen onsdag d. 3 februar 2016

Foldingbro & Omegns Borgerforening afholder Generalforsamling onsdag den 3. februar kl. 19.30 på Kongeåkroen.
Dagsorden iflg. vedtægter.

Forslag skal skriftligt tilsendes formanden senest 10 dage før Generalforsamlingen.

Forud for Generalforsamlingen er der fællesspisning på kroen fra kl. 18. Egenbetaling 50 kr + drikkevarer.

Tilmelding til fællesspisning på 20487974 (Edmund) senest den 31. januar.

Mvh. Bestyrelsen

Juletræstænding søndag 29/11

Vi nærmer os december måned, og det skal naturligvis også kunne ses i Foldingbro.
Så nu skal lyset i byens juletræ tændes.

juletræ
Traditionen tro sker det første søndag i Advent – søndag d. 29/11 kl. 16.00 på “Torvet” (ved krydset mellem Kongeåvej og Ribevej).
Igen i år er der mulighed for fint besøg, så julemåneden kan komme godt i gang.

Efter juletræstændingen er der gløgg og æbleskiver på Kongeåkroen.

Cykeltur langs Kongeåen

Tilbud til lokale, naturelsker og sommergæster.

HYGGE CYKELTUR LANGS KONGEÅEN mellem Lintrup og Tobøl den 7. juli, 21. juli og 4. august 2015.

Turen er på 16 km. i alt og der vil være pit stop midtvejs.

Der cykles 3 aftener fra kl. 19 til 21 og med start fra Lintrup kirke:

Tirsdage 7. juli – 21. juli – 4. august.

Der cykles i flok fra Lintrup kirke og ad Ravningvej, når vi er kommet til Tobøl cykles der ad Åbøllingvej til P-pladsen ved Kongeåstien.

Her holdes ca. en halv times pause, hvor man kan indtage sin medbragte kaffe eller vand.

Desuden kommer formanden for Kongeåstigruppen Arne Madsen, Føvling, og fortæller om stiprojektet, d. 21.7 og 4.8 på Åbøllingvej kl. 19,45.

Der cykles tilbage til Lintrup via Nielsby.

Vi kommer bl.a. forbi fire pladser, som har information om og adgang til Kongeåstien.

Turen er gratis, guidet og på eget ansvar.

Turleder: Thue Uhre Lauridsen

Billeder Skt. Hans aften 2015

Det blev en Skt. Hans aften i det fineste vejr og op mod 100 deltagere var mødt op for at sende heksen afsted mod Bloksbjerg.
Som noget nyt blev Skt. Hans afholdt allerede kl. 19, for at give familier med mindre børn mulighed for også at deltage.
Aftenens taler var Henrik Esmann, der talte om sin barndoms Skt. Hans aften, og sluttede af med at ønske at det ikke kun var hekse og trolde, der blev sendt afsted, men at vi også kan tage endelig afsked med den finanskrise, der har sat sit præg på landet i de sidste mange år.

Der blev taget lidt billeder, der kan ses her.

Skt. Hans Aften

Så er det snart tid til at fejre Skt. Hans igen.
Som traditionen byder, så foregår det ved fiskesøen i samarbejde med Foldingro Camping.
Arrangementet starter kl. 19.00.
heks
Mød op til en hyggelig aften hvor vi – forhåbentlig – kan sende heksen afsted i dejligt midsommervejr.